Sammenlign mikrolån på 2.000-6.000 kr. fra udvalgte udbydere. Se ÅOP, samlede omkostninger og løbetid, og læs om kreditvurdering og fortrydelsesret.
Et mikrolån (eller et minilån) er, som navnet antyder, et mindre lån. Typisk kan man låne op til 6.000 kr., omend det er muligt at finde udbydere, der tilbyder et lån på op til 15.000 kr. som mikrolån. Et mikrolån har desuden en kort løbetid; ofte helt nede på 30 dage.
Ligesom ved andre forbrugslån vil de samlede kreditomkostninger ved et mikrolån variere fra udbyder til udbyder. Nogle udbydere tilbyder førstegangskunder et rentefrit mikrolån, men der kan stadig være gebyrer, og gebyrer ved for sen betaling kan gøre lånet dyrt. Siden 2020 må ÅOP på forbrugslån højst være 35 %, og de samlede kreditomkostninger må ikke overstige det lånte beløb. Det er en god idé at sammenligne ÅOP og samlet tilbagebetaling med andre lån med samme løbetid.
Ja, når du søger et mikrolån online, skal du ikke stille sikkerhed for lånet. Du skal med andre ord ikke pantsætte aktiver såsom bil eller fast ejendom. Mikrolån eller kviklån kan i dag siges at være synonymer for lån uden sikkerhed.
Du skal være myndig og må ikke være registreret i RKI. Mange låneudbydere sætter dog aldersgrænsen til over 20 år. Andre mulige krav er dansk statsborgerskab eller fast bopæl, folkeregisteradresse, bankkonto og et aktivt NemID/MitID. Långiveren foretager desuden altid en kreditvurdering af din økonomi, før lånet kan godkendes.
Dette vil afhænge af din situation her og nu. Står du med en uforudset udgift sidst på måneden, som der skal tages hånd om inden for 24 timer, er et online lån en god løsning. I mange tilfælde vil pengene være på din konto på samme dag, som du søger. Som tommelfingerregel bliver du ikke spurgt, hvad pengene skal bruges til, og du skal ikke stille sikkerhed for lånet. Til gengæld kan løbetiden på lånet være helt nede på 30 dage. Banken vil foretage en mere grundig – og tidskrævende – kreditvurdering. Den vil dog også ofte kunne tilbyde dig en mere fordelagtig aftale, med lavere renter og en længere tilbagebetalingsperiode. Derfor kræver hvert enkelt lån en individuel vurdering.
Står du registreret i RKI, kan du ikke optage et lån hos de etablerede låneudbydere. Det er ganske enkelt ikke attraktivt for virksomhederne at låne penge til en person, som har opbygget en gæld andetsteds. Selv hvis en kautionist kan stille op, hæfter vedkommende fuldt ud for gælden, og et nyt lån løser sjældent gældsproblemer. Er du i økonomiske vanskeligheder, kan du få gratis og uvildig hjælp hos en gældsrådgivning, f.eks. Den Sociale Retshjælps Gældsrådgivning eller Forbrugerrådet Tænk.
Er du registreret i RKI, vil långivere normalt afvise din ansøgning om et mikrolån, da alle udbydere skal foretage en kreditvurdering. Et nyt lån løser sjældent gældsproblemer – fokusér i stedet på at afvikle den registrerede gæld, så du kan blive slettet fra RKI. Er du i økonomiske vanskeligheder, kan du få gratis og uvildig hjælp hos en gældsrådgivning, f.eks. Den Sociale Retshjælps Gældsrådgivning eller Forbrugerrådet Tænk.
Et mikrolån på 2.000 kr. er en af de mest almindelige lånestørrelser, ofte til at dække en uforudset udgift. Løbetiden er kort – som regel mellem 30 dage og et par måneder – og långiveren foretager altid en kreditvurdering. Husk at sammenligne ÅOP, løbetid og samlet tilbagebetaling hos flere udbydere, så du finder et mikrolån på 2.000 kr. med lave omkostninger.
Et mikrolån er et mindre forbrugslån uden sikkerhed, som typisk bruges til en mindre, uforudset udgift. Ansøgningen foregår online, og behandlings- og udbetalingstiden afhænger af långiveren. Långiveren skal altid foretage en kreditvurdering, inden lånet kan bevilges. Takket være deres adgang til eSkatData, får udbyderne elektronisk adgang til de mest relevante, personlige oplysninger hos Skatteforvaltningen, hvilket muliggør en automatisk kreditvurdering. Dette giver du i øvrigt samtykke til i forbindelse med din ansøgning, og oplysningerne må kun bruges i forhold til det specifikke lån, som du søger.
Når du optager et mikrolån, skal du være forberedt på forholdsvis høje omkostninger. Låneudbyderen løber en større risiko ved at låne dig penge, uden at du skal stille sikkerhed for lånet. Dette afspejler sig i en højere rente og ÅOP end ved lån med sikkerhed.
Nedenfor har vi samlet tidligere priseksempler på mikrolån fra før renteloftet i 2020, hvor lånebeløbet er 5.000 kr. og løbetiden er 12 måneder. Eksemplerne viser, hvor stor forskel der kan være mellem udbyderne; i dag må ÅOP højst være 35 %:
|
Udbyder |
Zaplo |
Ferratum |
KasseKreditten |
L'EASY Minilån |
|
Lånebeløb |
5.000 kr. |
5.000 kr. |
5.000 kr. |
5.000 kr. |
|
Løbetid |
12 måneder |
12 måneder |
12 måneder |
12 måneder |
|
Debitorrente |
96% |
94,91% |
150% |
9,90% - 26,08% |
|
ÅOP |
151,8% |
124,22% |
328,35% |
31,50% - 51,50% |
|
Månedlig ydelse |
663 kr. |
625 kr. |
686,88 kr. |
482 - 519 kr. |
|
Samlede kreditomkostninger |
2962 kr. |
2.337,50 kr. |
8.242,50 kr. |
781 - 1.215 kr. |
|
Samlet tilbagebetalingsbeløb |
7.962 kr. |
7.337,50 kr. |
13.737,50 kr. |
5.781 - 6.215 kr. |
Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel på ÅOP hos de fire udbydere, hvorfor de samlede kreditomkostninger varierer. Det særlige ved KasseKreditten, som er den udbyder med den højeste ÅOP i skemaet, er, at du hver måned skal betale 12,5% i rente af din udestående kredit for at opretholde din kredit. Med andre ord er minimumsbetalingen i ovenstående tilfælde 625 kr. pr. måned. Vælger du at betale 700 kr. en af månederne, vil de 75 kr. afdrage på eventuelle gebyrer og først herefter på kreditten. Som låner hos KasseKreditten skal man desuden betale et oprettelsesgebyr på 495 kr.
L'EASY Minilån har også et oprettelsesgebyr på 495 kr., men har til gengæld ikke en fast rente. Firmaet er en af de udbydere på markedet, der fastsætter renten efter en individuel kreditvurdering. Derfor kan de samlede kreditomkostninger variere forholdsvis meget fra ansøger til ansøger. Et andet kendetegn ved L'EASY Minilån er de nøje fastlagte løbetider på enten 12, 24 eller 36 måneder.
Zaplo, Ferratum og KasseKreditten tilbyder alle en løbetid på tre måneder som det korteste. Vælger du det som løbetid, resulterer det i en højere månedlig ydelse, men lavere samlede omkostninger. Zaplo og Ferratum tilbyder desuden også afdragsfrie måneder. Sidstnævnte skiller sig derudover ud ved, at du som ny kunde har kunnet få 30 dages rente- og gebyrfri kredit – betaler du ikke tilbage inden for perioden, løber der renter og gebyrer på.
Endelig skal det påpeges, at du som forbruger til enhver tid har ret til at indfri dit lån. Dette kan du læse mere om i kreditaftalelovens § 26, hvoraf det også fremgår, at kreditgiveren har ret til kompensation for eventuelle omkostninger forbundet med en førtidig tilbagebetaling af kreditten. Hos mange låneudbydere er en indfrielse af lånet dog gratis. En førtidig tilbagebetaling af kreditten vil under alle omstændigheder reducere de samlede omkostninger ved lånet.
Når du overvejer at optage et mikrolån – eller et hvilket som helst andet kviklån – er det altid en god idé at tænke dig grundigt om. Har du virkelig brug for lånet, og hvor meget har du i så fald behov for at låne? Er det realistisk, at du kan betale lånet tilbage, inklusive renter og gebyrer? Og hvornår? Et lille lån på 3.000 kr. kan ende med at koste dig mange tusinde kroner, hvis du afdrager over længere tid.
Når du har besluttet dig for lånets størrelse og en rimelig tidshorisont for tilbagebetalingen, kan du gå i gang med at undersøge markedet. Sammenlign forskellige låneudbydere, og bestem dig for en håndfuld med de tilsyneladende mest fordelagtige lånevilkår. Du kan med fordel ansøge flere forskellige lån. De specifikke lånevilkår kender du alligevel først med sikkerhed, når du modtager din låneaftale. Måske sidder du med 4-5 forskellige låneaftaler, som du studerer nøje. Først når du har underskrevet en låneaftale med din NemID, har du optaget det pågældende lån.
Nogle låneudbydere tilbyder nye kunder et mikrolån gratis i 30 dage. Det gælder dog kun, hvis hele beløbet betales tilbage inden for perioden, og der kan stadig være gebyrer – ÅOP og det samlede tilbagebetalingsbeløb afgør prisen.
Hvis du er ude efter et billigt lån, bør du sammenligne ÅOP og de samlede omkostninger og vælge en løbetid, du kan overholde. Nogle firmaer tilbyder en gebyr- og rentefri periode på 30 dage, typisk til førstegangskunder – men kun hvis du kan betale hele beløbet tilbage inden for perioden. Det er en måde for firmaerne at få nye kunder på – har man haft en god oplevelse én gang, er der en vis sandsynlig for, at man vælger at optage et lån igen på et senere tidspunkt.