Om Cashper
Cashper er en international udbyder, der specialiserer sig i kortfristede forbrugslån, som de selv kalder for "akutkreditter". De er en del af maltesiske Novum Bank og udsteder lån i en række europæiske lande – nu også i Danmark. Hos Cashper kan du låne mellem 2.000 kr. og 20.000 kr. med en relativ kort løbetid på seks måneder. Det er muligt at arrangere en kortere løbetid på både tre, fire og fem måneder, men så vil lånebeløbet også blive mindre – henholdsvis 2.000, 3.000 og 4.000 kr.
Krav til at optage lån hos Cashper
Kravene for at kunne blive godkendt til et lån hos Cashper skiller sig ikke synderligt ud fra de gængse krav hos udbydere på kviklånmarkedet. Nærmere bestemt skal du:
- være mindst 18 år gammel.
- have et dansk telefonnummer.
- være bosiddende i Danmark.
- kunne bevise, at du har en stabil økonomi.
- have en dansk bankkonto.
- ikke være registreret i RKI.
Ansøgningsprocessen forklaret i 4 skridt
I stil med andre online udbydere er det ligetil at søge lån hos Cashper. Ansøgningsprocessen kan deles op i fire dele:
1. Brug beregneren på forsiden til at regne kreditomkostningerne og den månedlige ydelse ud ved det ønskede beløb.
2. Tryk "ansøg", når du har besluttet dig for det præcise beløb, du gerne vil låne. Du bliver nu sendt videre til en formular, hvor du skal indtaste dine personlige oplysninger. Trin to består af bankoplysninger, og i det tredje trin bekræfter du dit telefonnummer.
3. Vent op til 10 minutter – dette er den responstid, som Cashper opererer med. I løbet af denne tid vil Cashper foretage en kreditvurdering. Denne består som minimum af et kig i KreditStatus, som giver et øjebliksbillede af eventuelle andre lån, som låntageren måtte have på ansøgningstidspunktet. Det fremgår ikke umiddelbart af hjemmesiden, om Cashper også indhenter oplysninger fra Skat, såsom din årsopgørelse.
4. Underskriv aftalen med NemID, når du har læst den og er indforstået med vilkårene. Inde på din brugerprofil kan du nu tilmelde et betalingskort til din afdragsaftale, hvorefter pengene vil blive udbetalt til din konto. Der vil normalt gå 1-2 timer, inden du har dem.
Hvad koster det at låne hos Cashper?
Cashper gør meget ud af at understrege, at man som låntager ikke kommer til at betale andet end det, som låneberegneren finder frem til. En ÅOP på 706,4% må dog siges at være i den høje ende. Låner du 20.000 kr., vil du efter 6 måneder have betalt 35.192,94 kr. tilbage, hvilket betyder, at dine kreditomkostninger vil være på over 75% af lånebeløbet.
Cashper lån – hvad kan det bruges til?
Hvad du bruger pengene på er helt op til dig. Du behøver derfor ikke redegøre for, om lånet skal dække en bryllupsfest, en rejse, en computer eller ren og skær forbrug.
Skal jeg stille sikkerhed for lånet?
Cashper kræver ikke, at du stiller sikkerhed for dit lån. Du skal med andre ord ikke pantsætte en eller flere ejendele ved optagelsen af lånet. Dette er Cashper dog ikke ene om – faktisk er et online forbrugslån i dag nærmest et synonym for et lån uden sikkerhed.
Kan jeg indfri mit lån hos Cashper?
Ja, skulle du pludselig få råd til at betale hele din resterende gæld af på een gang, kan dette sagtens lade sig gøre. Du skal blot kontakte Cashpers kundeservice telefonisk eller via mail.
Forbrugeren har til enhver tid ret til helt eller delvis at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale. Forbrugeren har herefter ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
– Kreditaftaleloven, § 26
Kan jeg optage lån hos Cashper, hvis jeg står i RKI?
Nej, det vil ikke være muligt. Dette står eksplicit under "Krav til at anmode om et personligt lån online" på forsiden, såvel som under fanen "Spørgsmål & svar".
Cashper lån: fordele og ulemper
Hvad der kan betegnes som fordel og ulempe afhænger til dels af den enkelte ansøger. Eksempelvis går nogle låntagere op i, om låneudbyderens hovedkontor ligger i Danmark eller i udlandet. Det er dog relativt nemt at få øje på de væsentlige karakteristika ved lånet:
- Det er nemt og hurtigt.
- Der er ingen krav til sikkerhed.
- Du har frihed til at bruge pengene som du vil.
- Du får en personlig konto, hvor du kan få et overblik over dit lån.
- Lånet har en høj ÅOP og dermed høje kreditomkostninger.