Alle lånevirksomheder skal i dag foretage en kreditvurdering af deres kundeemner. En online udbyder vil dog typisk kunne gøre det på under 30 sekunder, og du vil ofte få svar på din ansøgning på under to minutter.
Lån 5.000 kr. over 12 måneder med en ÅOP på 124,22%. Betal 625 kr. månedligt. Samlede kreditomkostninger: 2.337,50 kr.. Samlet beløb at tilbagebetale: 7.337,50 kr.
Lån 10.000 kr. over 12 måneder med en ÅOP på 319,69%. Betal 1.311,88 kr. månedligt. Samlede kreditomkostninger: 15.742,50 kr. Samlet beløb at tilbagebetale: 26.237,50 kr.
Lån 10.000 kr over 3 mdr. med en årlig fast debitorrente på 96% og en ÅOP på 151,8%. Betal 3.880 kr månedligt. Samlede kreditomkostninger efter skat: 1.094 kr. Samlet beløb at tilbagebetale: 11.649 kr (10.000 + 1641 i kreditomkostninger – de fleste danskere får automatisk 1/3 af deres omkostninger tilbage i skat, hvorfor de reelle kreditomkostninger kun udgør ca. 1094 kr).
Lån 6.000 kr. over 6 måneder med en ÅOP på 706,4%. Betal 2.053 kr. månedligt. Samlede kreditomkostninger: 5.317,52 kr. Samlet beløb at tilbagebetale: 12.317,52 kr.
En kreditvurdering er en evaluering af en debitors kreditværdighed. I den forbindelse vil en långiver vurdere låntagers muligheder for at betale gæld og deraf sandsynligheden for, at dette sker. Er sandsynligheden lille, kan långiveren vælge at give afslag på ansøgningen om lånet.
Nej, men du kan optage et lån med en hurtig kreditvurdering – hvis du er myndig. Alderskravet kan dog variere mellem 18 og 25 år, og i visse tilfælde kan låneudbyderen tilbyde dig et lavere beløb end ønsket, såfremt de vurderer det usandsynligt, at du kan betale det ønskede beløb tilbage. Jo lavere et beløb du ønsker at låne, des større er chancen for, at du kan låne penge.
Låner du penge online, vil kreditvurderingen foregå automatisk og tage under 30 sekunder. Når du underskriver din ansøgning med NemID, giver du samtykke til SKAT om, at de må videregive dine oplysninger. En robot går dernæst i gang med at indsamle de relevante oplysninger, deriblandt din årsopgørelse, seneste lønsedler, eventuelle gældsposter og RKI-registrering.
En bank vil oftest gå mere grundigt til værks og vil også søge at klarlægge budgetter og rådighedsbeløb.
De data som långiveren henter fra eSkat må kun bruges til kreditvurdering og økonomisk rådgivning. Det er kun den pågældende långiver, som du via en NemID-underskrift har givet tilladelse til at hente oplysninger om dig, som får adgang til din skattemappe. Adgangen gælder i 24 timer.
Strengt taget eksisterer et lån uden kreditvurdering ikke. Et lån uden kreditvurdering betyder i dag, at långiveren ikke laver et grundigt kredittjek på dig. Idet alle lånefirmaer benytter sig af eSkatData, har de adgang til dine skatteoplysninger, som bliver brugt til at kreditvurdere dig. Vurderingen foregår automatisk og tager få sekunder. Derfor vil et “lån uden kreditvurdering” typisk være et kviklån eller SMS-lån, som man optager via nettet.
Dette vil afhænge af din økonomiske situation og den enkelte udbyder. Ved små kviklån på eksempelvis 5.000 kr vil nogle udbydere nøjes med at undersøge, om du er registreret i et skyldnerregister, såsom RKI. Alle lånefirmaer vil dog have adgang til dine skatteoplysninger, og især ved de større forbrugslån vil eksempelvis din årsindkomst være interessant for långiveren. I Danmark kan man optage et forbrugslån online på op til 400.000 kr.
Et lån med automatisk kreditvurdering vil altid være dyrere end et lån med en mere grundig kreditvurdering. En kreditvirksomhed lever af at låne dig penge, og det har sin pris, at du kan have pengene på din konto allerede samme dag, som du ansøger. Når det er sagt, er der stor forskel på, hvor meget de forskellige låneudbydere vil tage for at låne dig penge. Prisen vil i sidste ende afhænge af størrelsen på det ønskede lån, lånets løbetid og den enkelte långivers renter og gebyrer. Hos Finaton er vi specialister i at vurdere og sammenligne låneudbydere på tværs af grænser – sammenlign lån her på siden, og find et billigt lån, der passer bedst til dit behov.
Når en bank eller et andet kreditinstitut låner penge til dig, er de interesserede i at finde ud af, om du med en vis sandsynlighed vil være i stand til at tilbagebetale dit lån inklusive kreditomkostninger. Med andre ord vil de gerne vide, hvor stor kreditrisikoen er på dit lån.
Optager du et online lån, vil kreditvurderingen typisk være overordnet og foregå automatisk. Udbyderen vil lave et hurtigt tjek i RKI og muligvis indhente en årsopgørelse for at få et overordnet billede af din økonomi. En bank vil som regel udføre en grundig kreditvurdering, som derfor også bliver mere tidskrævende. For eksempel kan de stille skarpt på din månedlige indkomst og rådighedsbeløb.
Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Kreditaftaleloven, § 7 c
Der er nogle få, men centrale, forhold der kan påvirke kreditvurderingen:
Online lån er populære blandt danskerne. Forklaringen skal findes i den nemme og hurtige ansøgningsproces. Når du har udfyldt nogle få oplysninger om dig selv og underskrevet din ansøgning med NemID, vil du i mange tilfælde få svar med det samme. Bliver du godkendt til lånet på baggrund af de oplysninger, långiveren har indhentet automatisk, vil du ofte kunne nyde godt af pengene allerede samme dag. Du kan foretage lånet fra din dagligstue eller fra din mobil ude i det fri og skal ikke dokumentere, hvad pengene skal bruges på.
Den største ulempe ved et online lån må være prisen. Det er ikke uset, at de årlige omkostninger i procent, ÅOP, bliver trecifrede. Således blåstemplede en dom fra Østre Landsret i marts 2019, at en lånevirksomhed krævede 759% i årlige omkostninger.
“Det var en øjenåbner for os, at selv meget, meget høje omkostninger i størrelsen af 800 pct. er inden for rammerne af paragrafferne. Derfor har vi genbesøgt vores synspunkt, og vi synes, det er uholdbart, at folk kan få lån med så høje omkostninger. Derfor foreslår vi nu et loft over ÅOP. Det, tror vi, kan beskytte mod, at sårbare personer bliver gældsat mere, end de kan tåle.” – Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark, til politiken.dk den 24/3 2019.
Der er altså rigtig god grund til at sætte sig godt ind i de forskellige låneudbyderes tilbud, inden du søger lån. Når det er sagt, er det muligt at finde kviklån med ÅOP på omkring 5-6%, omend det er mere almindeligt med ÅOP på omkring 20%. I øvrigt har der i den senere tid været stigende opbakning fra politisk hold til at fastsætte et loft over ÅOP.
Om du skal låne penge online eller vælger at få et mere grundigt kredittjek afhænger af din motivation for at søge lånet. Ud fra et økonomisk synspunkt vil du næppe få en fordelagtig aftale uden et grundigt kredittjek, idet renterne vil være højere. Derudover sidder du som låntager alene med ansvaret for at betale gælden. En grundig analyse af din kreditværdighed vil føre til en mere ansvarlig beslutning hvad angår beløbets størrelse og dine fremtidige muligheder for at betale pengene tilbage.