Kviklån er et af de emner herhjemme, der formår at skille vandene. Interesseorganisationer, forbrugerråd, politikere og andre har alle deres bud på, hvordan man kan skabe mere gunstige vilkår for forbrugerne og samtidig afhjælpe tilfælde med håbløs gæld. I den senere tid har forslagene varieret fra krav til et loft over ÅOP til decideret forbud af kviklån. Men selvom der bliver optaget flere kviklån end nogensinde, viser tal fra Dansk Kredit Råd (DKR) dog, at antallet af afviste lån har været kraftigt stigende.
I foråret 2018 offentliggjorde Dansk Kredit Råd – et fagligt netværk for kreditrådgivere hvis medlemmer dækker ca. 80 procent af det danske marked for kviklån – en brancherapport, der kaster lys på de digitale lån fra 2015 til 2017.
Af rapporten fremgår det, at antallet af bevilgede lån steg fra 132.000 i 2015 til 201.000 i 2017. I samme periode steg antallet af afviste lån fra 43.000 til 219.000. Altså blev der givet afslag på 52 procent af alle låneansøgninger i 2017. Udviklingen skyldes forbedrede kreditvurderinger, hvor låneudbyderne nu inhenter indkomst- og gældsoplysninger fra e-skat. Manglende fast indkomst og ubetalte gældsposter er de to mest tungtvejende årsager til afslag. Er man dårlig betaler, vil dette også fremgå af RKI eller Debitor Registret.
Brancherapporten fra DKR viser også, at kun 3,4 procent af omsætningen i kviklånsbranchen kommer fra låntagere, der betaler for sent og derfor fastholdes i lån. Andelen af sager der havner i fogedretten noteres til 2,28 procent. Der er altså ikke belæg for den kritik, der med jævne mellemrum dukker op i medierne, hvor lånefirmaerne beskyldes for bevidst at låne penge ud til personer, der har betalingsproblemer. Langt størstedelen af omsætningen kommer fra tilfredse, tilbagevendende kunder.
De lettilgængelige online lån med de høje renter har været et omdiskuteret emne i en årrække – både herhjemme og i resten af Europa. De største kritikere ser gerne et forbud mod lånene, idet de ser dem som et middel til at binde mennesker, som ikke kan gennemskue lånene, til gæld.
”Vi ønsker at forbyde den lånetype, fordi det lokker for mange unge ud i fordærv og håbløs gæld. Derfor skal det slet ikke være en lånetype, man kan udbyde. Lige nu er der ikke flertal i Folketinget for at forbyde kviklån, men her og nu kunne man jo starte med at forbyde al form for markedsføring for de her lån.” – Trine Bramsen, Socialdemokratiet, til TV 2/Fyn den 26/3 2019
I Danmark er det helt op til låneudbyderne at bestemme renterne og gebyrerne på deres lån. I flere europæiske lande forholder det sig anderledes. I Sverige er det lovfæstet, at man maksimalt må opkræve 40 procent i renter på et år. I Tyskland lyder dette loft på 12 procent.
Englænderne har sat grænsen til 0,8 procent dagligt og har desuden indført et såkaldt ”back-stop”. Helt konkret må omkostningerne på et lån ikke overstige to gange beløbets størrelse uanset løbetid. Dermed er der reelt sat grænser for, hvor høje de årlige omkostninger i procent (ÅOP) må være.
Grundet ÅOP på helt op til 800 procent har der dog også herhjemme været forslag til loft over omkostningerne. Således har Forbrugerrådet Tænk foreslået et loft over ÅOP på 25 procent, mens bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, har foreslået en øvre grænse på 50 procent.
At antallet af afslag på låneansøgninger er steget i de senere år skyldes den stigende fokus på kreditvurdering. Af konkrete tiltag kan nævnes Forbrugerombudsmandens revidering og skærpelse af retningslinjerne for kreditvurdering af forbrugere. Det var i 2017, og med i tiltaget var brancherepræsentanter og Forbrugerrådet TÆNK. Her blev det tydeliggjort, hvornår der var tale om en kreditvurdering baseret på fyldestgørende oplysninger efter kreditaftalelovens § 7 c.
Samme år vedtog DKR et branchekodeks for foreningens digitale låneudbydere. Kodekset tjener som en rettesnor for medlemmernes forretning og forpligter blandt andet medlemmerne til at overholde Forbrugerombudsmandens retningslinjer.
Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer bør långiver være i besiddelse af:
Derudover er en række lånefirmaer tillnyttet Kreditstatus, som giver et øjebliksbillede af en persons lån og kreditter hos långivere, der er tilsluttet KreditStatus. DKR ser i øvrigt gerne, at alle kreditgivere tilslutter sig et fyldestgørende, offentligt administreret register, hvor långivere ubesværet kan fremskaffe data om, hvilke lån den enkelte låntager allerede har optaget. Derudover ønsker DKR blandt andet, at alle lånefirmaer sættes under tilsyn af Finanstilsynet i stedet for Forbrugerombudsmanden.
